torsdag den 21. juni 2012

Besøg fra Danmark + tur til Hoi An

Så kommer der endnu et livstegn fra Hanoi, hvor vi med under tre uger tilbage, er ved at kunne smage den danske mad igen. Menuønskerne er også allerede sendt hjem for de første par dage, hvor jeg blandt andet ser frem til grillet steg, nye kartofler, jordbærkage, tomatsalat, morgenbrød m.m. :)

Sidste uge startede ellers godt med provianter fra Danmark som Lisa og Stephan havde taget med til os og som I kan se, havde de heldigvis taget rigeligt med. Især rugbrød, ost og knækbrødet faldt i god jord :)
Den første dag slappede vi bare af ved poolen, da de forståeligt nok var lidt brugte ovenpå flyveturen og derefter tog vi ind til den gamle bydel og spiste samt gik lidt rundt.

Tirsdag efter at vi havde været i praktik, tog vi igen ud til poolen, da det var mega varmt, tror også varmen kom lidt bag på dem begge, men de overlevede da :) Om aftenen var vi alle inviteret ud til Lisa's fætter og kone og spise, hvilket var rigtig sødt af dem, da det var første gang at Lisa mødte dem. Her var hele familien samlet både store og små, og vi fik diverse lækre retter. Har endnu engang erfaret, at den vietnamesiske mad er bedst, når den er hjemmelavet. Det var virkelig god mad og rigtig hyggeligt at se endnu et vietnamesisk hjem, så mange tak til dem.  
Efter vi havde spist, tog vi ind til byen til en hyggelig bar og fik en lille cocktail og her kom børnene også med, selvom at klokken var 22 eller så noget. De vietnamesere de sover sq ikke særlig meget!

Hoi An
Onsdag efter praktik, stod den på pakning, da vi om aftenen skulle flyve til Da Nang (det ligger ca 45 min fra Hoi An) og flyveturen tog heldigvis kun 5 kvarter. Vi var fremme ved hotellet ved 22.30 tiden, så efter vi havde fået vores værelser, gik vi bare i seng, så vi var friske til næste dag.

Torsdag
Den første dag lejede vi cykler, da trafikken i Hoi An slet ikke kan sammenlignes med den i Hanoi. Vi prøvede ellers at leje motorbikes, men da vi fortalte, at vi ikke havde kørt på dem før, sagde de at vi hellere skulle leje cykler. Her cyklede vi til stranden og var der nogle timer, hvilket var super lækkert.




Fredag
Havde vi booket en tur til cham island, hvor vi skulle ud og dykke. Vi blev hentet i bus ved 8 tiden, hvorefter vi skulle sejle ca en time.  

Efter sejlturen stod den på snorkling i en time ca. Lisa havde taget et undervandskamera med, så vi glæder os meget til at se billederne. Her så vi mange forskellige fisk, søpindsvin, søpølser, koraller og vi holdte endda også en blå søstjerne. 

Efter at vi havde snorklet sejlede vi hen til stranden Cua dai beach, hvor man enten kunne vælge at ligge og bade eller at komme over og se en landsby først og herefter ligge ved stranden. Lisa, Stephan og jeg valgte at tage hen og se landsbyen først.
Her er vi på vej ud til landsbyen

Her ses lidt af landsbyen, hvor der ca. 2500 mennesker

De var flere steder igang med at tørre fisk, da de fra oktober - februar ikke kan sejle ud og fiske pga. vejret. Så i denne periode lever de af tørrede fisk.

Efter at vi havde set landsbyen, skulle vi gå tilbage til stranden i bagende sol i kuperet terræn. Det tog ca. en time, så det var rigtig lækkert med en dukkert, da vi endelig nåede frem.

Cua dai beach i Hoi An

Efter at vi havde spist fælles frokost, stod den på afslapning i hængekøjerne på stranden inden at turen gik tilbage mod land

Vi sluttede aftenen af på restauranten Cargo, hvor de havde mere velkendt europæisk mad. Det var rigtig godt.

Lørdag
Havde vi tilmeldt os et madlavningskursus, hvor vi skulle lære at lave fire vietnamesiske retter. Her blev vi hentet 8.30 på hotellet, så det var ikke noget med at sove længe på den ferie! :)

Vi startede med at tage på et stort markedet, hvor vi købte alle de ingredienser, som vi skulle bruge

Tror ikke at den var gået hjemme i Danmark. Vores Guide fortalte os, at vi skulle være glade for at vi havde valgt et tidligt madlavningskursus, da varerne var mest friske her, da de ligger sådan her hele dagen!

Efter indkøbsturen blev vi sejlet ud til en lille ø, hvor der engang havde ligget et resort og det var her, vi skulle lave maden.  
Vi blev alle iklædt disse flotte hatte, da vi endnu ikke var helt klar til at gå igang med maden. Vi skulle først ud på en lille tur på øen, hvor vi så et par huse og blandt andet skulle male mel samt lave rismælk, som vi skulle bruge senere.
Efter turen rundt på øen, var vi nu klar til at kaste os over kødgryderne. Vi startede med at lave en suppe, som på vietnamesisk hedder pho.


Den næste ret vi skulle lave, var friske forårsrulle "Goi Cuon"

Herefter skulle vi kokkererer var Banh Xeo. Det er en vietnamesisk pandekage med svinekød, rejer og friske urter

Her ses den sidste ret som er Bun Bo Nam Bo alla' Stephan. Det er en slags kødsalat
Søndag
Den sidste dag i Hoi An startede med at cykle forbi alle skrædderne, da vi også fik syet tøj og sko her. Jeg fik syet er par sandaler + tre kjoler, hvoraf den ene er gulvlang. Det viste sig dog bare ikke at være helt så ligetil, som vi havde håbet. Tror vi var forbi skrædderne fire gange, før tøj og sko passede og var i den model, som vi ønskede, da de nogle gange lavede om på den bestilte model.
Herefter stod den på afslappende massage samt cafebesøg, inden at vi atter skulle hjem og pakke før afrejse. Vi kørte fra hotellet kl 4 mandag morgen, da vi endnu engang skulle flyve kl 6!!
Vi kom ind i flyet som planlagt, men før at vi nåede at lette, fik vi besked på at forlade flyet igen pga. tekniske problemer. Det resulterede i, at vi måtte vente 3,5 time i Hoi An lufthavn!! Så meget vores held på den her tur! :) Da jeg kom ud på hospitalet og fortalte det, sagde at, at vietnameserne kalder Vietnam Airlines for "Sorry Airlines" pga. de mange forsinkelser og aflyste afgange, hvilket jo faktisk var meget sjovt :)

Mandag  
Efter at vi var kommet hjem ved frokost tid, stod den på shopping i Hanoi City inden at vi om aftenen skulle ud og spise på Sen med Lisa familie. Vi mødtes med Jonas Katrine's kæreste i lufthavnen, som skal være hos os den næste 1,5 uge, hvilket betød nye forsyninger fra Danmark :)

Efter at vi havde spist, tog vi ud og sang karaoke. Det var et vildt fedt sted, hvor vi havde et rum for os selv, med øl, snacks og frugt på bordet og hver gang vi havde taget en tår af glasset, kom der en og fyldte op igen.
Tirsdag
Var Lisa og Stephan's sidste dag, så den stod på det sidste shopping, lidt afslapning samt pakning.
Efter de er taget hjem, har hverdagen igen indfundet sig med praktik, middagslur, blogskrivning, vasketøj m.m.
Vi bliver her i Hanoi for at få shoppet samt set det sidste, inden at vi fredag d. 29, rejser mod Ho Chi Minh City og Phu Quoc inden at vi mandag d. 9 juli rejser mod Danmark igen. 

søndag den 10. juni 2012

Praktik, perfume pagode, fødselsdag og brunch

Så må det vist være tid til endnu en lille update herfra Vietnam, hvor vi i de to forgangne uger, har været hjemme i Hanoi. Dagene er overvejende blevet brugt på, at skrive vores 2 eksamensopgaver færdig, hvilket de langt om længe er blevet, så det er rigtig dejligt. Den ene skulle omhandle det vietnamesiske sundhedssystem, mens den anden skulle tage udgangspunkt i sygeplejehandlinger til en patient.
Ellers har vi været ved poolen et par gange, når vejret har været til det og derudover er dagene gået med shopping, idet vi  meget gerne ville prøve at finde en kjole og et par stiletter til Katrine's fødselsdag. Det har dog været umuligt, pga. at str. hernede er XS og mega korte og deres stilletter er enten brugte, grimme eller også tager de overpris for dem! Jeg fandt dog endelig et par jeg kunne bruge, et par timer, inden at vi skulle afsted til 60 kr.

Praktik
Med hensyn til praktikken, var vi sidste tirsdag på besøg på afdelingen for tropiske sygdomme, som både fungerede som sengeafdeling og skadestue. Afdelingen var blot tre måneder gammel, hvilket godt kunne ses. Der var nyt udstyr, meget rent, men bedst af alt, kunne stort set alt personale engelsk. Vi blev vist rundt af Anh, som vi mødte, dengang vi var ude på Hanoi Medical University. Hun viste os de forskellige rum med patienter, hvad de fejlede og fortalte os om, hvordan afdelingen fungerede. Undervejs kunne vi hurtigt fastslå, at der var mindre støj på afdelingen end hvad vi var vant til på Bach Mai. Yderligere lå de færre patienter på stuerne - kun fem, så synes det så ud til at være en rigtig god afdeling. Efter rundvisningen overværede vi en lumbalpunktur samt anlæggelse af pleuradræn (kateter der anlægges ind i lungehulen gennem to lungehinder). Derudover snakkede vi med en læge fra Englang, som havde fået et scholarship til et år i Vietnam. Hun fortalte blandt andet, at det der overraskede hende mest, var at lægerne giver patienterne den diagnose de synes, uden at have prøvesvar eller andet belæg for denne diagnose.
Her gøres der klar til lumbalpunktur

Her står vi sammen med et par studerende samt Anh som står mellem Mia og Katrine

Yderligere har vi været på besøg på neonatal/børneafdelingen som ligger på første etage på Bach Mai. Her overværede vi først morgenkonferencen, hvor vi blev præsenteret for afdelingens læger og sygeplejersker. Herefter så vi først neonatal, hvor alle babyer skulle bades og efterfølgende have medicin og mad. Vi fik både lov til at holde babyerne, samt give dem mad enten via sutteflaske eller sonde. Det var en stor oplevelse at se så små babyer og så endda få lov til at holde dem. 

                         
Her står jeg og holder en lille en

Her ses en baby som ligger i lys og derfor tror jeg, at han har bind for øjnene

Forældrene har mulighed for at komme ind på stuen og give deres baby mad.

Efter vi havde været på neonatal et par timer, blev vi vist rundt på børneafdelingen af nogle studerende. Her så vi skadestuen samt sengestuerne, hvor der lå børn med mange forskellige diagnoser så som: leukæmi, gulsot, pneumoni, dårligt hjertefunktion, meningitis, en' der nær var druknet i en swimmingpool m.m. Stuerne var 8-sengsstuer, hvor forældre er medindlagt. Herudover er der i dagtimerne søskende, bedsteforældre eller andet familie på besøg, så der var godt fyldt op, da vi yderligere kom ca. 8 personer derind. De studerende var søde til at forklare os hvad børnene fejlede og familierne var imødekommende og dem der kunne engelsk ville gerne snakke.
Vi sluttede dagen af med at overvære klasseundervisning for de studerende, hvor de gennemgik nogle af patienterne med hensyn til diagnose, symptomer og behandling.
Her er en lille pige med meningitis, som konkluderes ud fra at hun har feber og ikke kan bøje nakken selv.

Der står jeg med en lille dreng, som havde været utilpas, træt og ikke ville spise noget derhjemme. En dag på hospitalet så dog ud til at have kureret dette.
Perfumepagode
Lørdag i sidste weekend, besluttede vi os for at tage ud og besøge duftenes pagode som ligger ca 60 km sydvest for Hanoi. Derfor havde vi forinden været inde hos søde Miss Ly og booke en guidet tur. Duftenes pagode er et religiøst valfartssted med mange buddhistiske pagoder. Efter en bustur på ca. 2,5 time skulle vi i robåd i time, for at nå frem til den første pergode. 

Så er vi på endnu en sejltur


jaa, billedet taler vist for sig selv! det ville dog ikke være det samme uden dem :)

Det var næsten ligesom at være tilbage på Halong bugten

Efter sejlturen spiste vi frokost og det var stort set den samme buffet med ris, æg, tofu, fisk, grønsager, svinekød og vandmelon, som vi har fået på de andre ture. Herefter gik turen op ad en del trapper, hvor vi skulle med en svævebane videre over til pagoden.


Her kommer vores lift, som vi gav omkring 22 kr for at blive transporteret i

Og så er vi afsted

Efter endnu et stykke til fods, var vi fremme ved pagoden. Her kunne man ligge falske penge, mad, blomster, frugt og lignende til Buddha og bede om enten penge, et godt helbred, om at ens kommende baby blev en pige eller dreng m.m. Alt efter hvad man bad om, skulle man røre nogle forskellige sten. Vi bad  om flere penge :)

Efter at vi havde set pagoden valgte vi at gå tilbage i stedet for at tage svævebanen. Turen tog ca. 60 min og tror at vi gik nedad over 1000 trappetrin! Derefter var det meningen, at vi skulle se en anden pagode, men vi var så trætte at vi hvilede os i stedet, inden at vi atter skulle hjem med robåd og bus.

Fødselsdag
Denne uge har også stået i festens tegn, idet Katrine igår lørdag d. 9. juni fyldte 24 år, endnu engang tillykke med det :) Her var Mia og jeg inde og vække hende med fødselsdagssang og efterfølgende morgenbord.
Katrine var også heldig at have fået et par gaver med hjemme og især saltlakridserne faldt i god jord hos hende og Mia. Efterfølgende tog vi forbi spa-stedet, hvor vi havde givet hende massage i gave. Jeg fik yderligere også lakkeret negle, men desværre holdt det ikke så godt! Efter massagen tog vi hen på vores yndligs cafe Joma og fik frokost og fødselsdagskage :)
Om aftenen havde vi bestilt bord på Grand Plaza, hvor vi fik en stor dejlig buffet ink. vin og sodavand til ca. 280 kr.
Her står vi udenfor Grand Plaza
Og her sidder vi indenfor og er klar til at gå ombord i den lækre buffet

Efter at vi havde spist os mer' end mætte tog vi på Nexttop, et diskotek lige rundt om hjørnet. Da vi kom derind så vi hurtigt, at vi var de eneste udover alt personalet, men de var tilgengæld også rigtige mange! Vi blev vist over til et bord og så drinkkortet. Her kunne vi se at, man kun kunne bestille flasker og den billigste kostede 7.000.000 dong = ca.1960 kr, så vi besluttede at gå igen, da vi synes at det var lidt dyrt.
Da vi kom hjem i lejligheden, synes vi, at det var på tide endelig at afprøve spa'en :)
Vi sluttede fødselsdagen af med landskamp i fjernsynet - hurra for at vietnameserne går meget op i fodbold, så vi kunne se kampen og rigtig godt gået af Danmark.
Der kom både vand og skum udover hele badeværelset :)

Brunch
Idag har vi været på Sheraton hotel og spise søndagsbrunch til 54 dollars og det var endda det billigste, som vi kunne finde hernede. Men må sande, at det var pengene værd, for hold da op, det var god mad. Der var alt fra steg, flødekartofler, sushi, diverse kage og deserter, salater, hjemmelavet yoghurt, pølse/ostebord, frugtfad, fyldte bagekartofler, fyldte chokolader og meget meget mere. Og endnu engang må jeg tilstå, at jeg nok fik spist lidt for meget!! Men lækkert var det.
Her var noget af det, som jeg smagte :)

Andet fra ugernes løb
Udover de ovennævnte ting, har jeg også været forbi More Hair og få farvet hår, som I nok kan se på nogle af billederne. Det gav jeg 350 kr for, men tilgengæld fik jeg så også vasket hår to gange samt hårkur.

Derudover har vi for anden gang prøvet at komme ind og se Ho Chi Minh's mausoleum, hvor han er balsameret. Men heller ikke denne gang lykkedes det!! Første gang var det Vietnams nationaldag, så det var flere km. kø og denne gang var det en søndag, hvilket åbenbart er lig med skoleudflugter og ligeså lang kø, så vi opgav endnu en gang. Så det blev kun til et billedet udefra.

Vi prøvede også for anden gang at komme til "tirsdag på taget" på den danske ambassade. Det skulle efter pålidelig kilder, afholdes den første tirsdag i måneden, hvor der ville blive serveret dansk øl. Men heller ikke dette gik som planlagt. Jeg havde efter foredrag fra nogle pædagoger skrevet at det var mellem 18-20, så vi tog ud spiste og var ved den danske ambassade 18.15 ca. Her ville vagterne ikke lukke os ind og vi prøvede at ringe på et nr. som vi havde fået på et visitkort til en der arbejdede på ambassaden. Opkaldet blev dog ikke svaret, men i stedet skrev vagterne en anden adresse ned og sagde at vi skulle køre derhen. Det skal dog lige siges, at de max kunne 5 ord engelsk, men det var i hvert fald det, vi fik ud af samtalen. De fandt en taxa til os og vi besluttede os for at prøve at tage derhen. Jo længere vi kørte, gik spekulationerne på, hvor vi ville ende, men da vi langt om længe så den vej vagterne havde skrevet ned, blev vi hurtige enige om, at her ville vi ikke stige ud, så vi sagde til taxachaufføren, at vi bare ville hjem igen. Vi kunne ikke andet end grine af denne situation, fordi det er så meget symbol for vores held hernede.
Da vi kom hjem og gik på nettet for at skrive en klage til den danske ambassade så vi, at "tirsdag på taget" startede kl 17 og at dørene lukkede kl 18!! MEGA nederen.

Nu glæder jeg mig bare helt vildt til at skønne Lisa og min dejlige kæreste kommer og besøger os i morgen, hvorefter vi på onsdag rejser til Hoi An (det centrale Vietnam) og bliver der til mandag morgen, hvor Jonas, Katrine's kæreste også kommer og besøger os. Er sikker på at det bliver fantastisk dejligt med nyt input og provianter hjemmefra, men det er også underligt at tænke på, at det er vores sidste aften hjemme i lejligheden, hvor vi bare er os tre. Det er helt vildt så hurtigt som dagene går. Nu er der kun en måned til at vi lander i Dk, men glæder mig dog meget til at se jer alle igen :)