En lidt hektisk start på den vietnamesiske hverdag

 Her er det første livstegn fra Hanoi :)

Da vi ankom i torsdags, tjekkede vi ind hos drengene, bioanalytikere fra vores skole, som har været i praktik hernede i deres 11. modul. Det var rigtig dejligt, at der var nogle til at tage imod os, og de havde ovenikøbet også sørget for taxa, som hentede os i lufthavnen, så tak for det :) Drengenes lejlighed ligger i Ba Dihn og er en stor flot 4-værelses lejlighed, med 2 badeværelser, stue og køkkenet i et, altan og er fuld møbleret, så det er lækkert nok.

  Udsigten fra lejligheden

At vi kunne bo hos dem, viste sig at være en stor hjælp for os, ja ved faktisk ikke helt, hvordan det ville være gået, hvis de ikke havde hjulpet os igennem de første par dage! Fordi bare det at gå over vejen, havde vi virkelig svært ved i starten, og har det faktisk også stadig lidt, da trafikken hernede er for sindsyg. De fleste kører på mortorbikes, hvilket vi også har prøvet en gang, men ellers kører vi i taxa eller bus. Man skal bare passe på taxachaufførerne hernede. Vi prøvede en af de første dage vi piger selv kørte i taxa, at taxachaufføren kørte en stor omvej, samt råbte af os da vi skulle betale, hvilket forvirrede os så meget, at vi endte med at give ham 100.000 for meget = ca. 27 kr. I stedet lærte vi, at vi skulle sidde med et kort og følge vejene, så de ikke snyder en, samt finde pengene frem inden vi er fremme.

Af andre startproblemer oplevede vi, at første gang vi skulle hæve vietnameiske dong beholdte hæveautomaten mia's dankort. Herefter gik vi ind på det hotel, automaten stod foran, hvor Mia glemte sin telefon! Den har vi dog fået igen efter gennemgang videoovervågning m.m. da de først benægtede at have taget den, og vi skal forhåbentlig også ind og hente dankortet i en ANZ bank i dag. Til andre turister, er det i en god ide, hvis I hæver i en ANZ, da man her kan hæve 7000000 = 1950 kr, som er det højeste man kan hæve hernede ad gangen.

Af hensyn til vores boligsituation, har vi haft kontakt til forskellige ejendomsmæglere, hvorefter vi har været ude og se på 2 lejligheder. Den første lå ca. 2 km. fra hospitalet, men der skulle vi bo 2 i en lejlighed og 1 skulle bo for sig selv. Den anden lå lige overfor Bach Mai og var helt ny, en rigtig fed lejlighed, men vi kunne bare ikke rigtig li kvarteret, da vi var ude og se den. Vi følte os ikke trygge, da folk råbte efter os og lignende. Så derfor har vi besluttet, at blive boende i drengenes lejlighed og tage bussen til Bach Mai. Her hjalp drengene os med at finde ud af, hvilken bus vi skulle tag, da vi ikke helt kunne tyde busruterne i starten. Pga. trafikken hernede tager det ca. 30 min. hver vej og der er ellers kun 5 km., men det koster så heldigvis kun ca. 1 kr hver vej pr. person.  

Derudover har drengene hjulpet os med at få et vietnamesisk simkort, så vi kan ringe indbyrdes, men også til ejendomsmæglere, dem fra hospitalet og derudover er det også billigere at skrive og ringe til Danmark med det. Det fungere ligesom et taletidskort, hvor vi fylder penge på i automater, som står rundt omkring. 

Af ting vi har oplevet indtil nu, har vi været i Old Quater, som er en lidt større by 10 min.i taxa fra hvor vi bor. Her spiste vi friske forårsruller på KOTO, som er en lille restaurant der tager folk ind ude fra gaden og oplærer dem. Dronning Margrethe har også besøgt restauranten, hvilket ses ved at der hænger et stort billede af hende lige indenfor døren. Derudover har vi besøgt et gademarkedet, hvor de har mange souvenirs og fake-ting og gået rundt om houng kiem søen, som er en slags kærlighedssø. Det er en rigtig flot oplyst sø, hvor mange kærestepar sidder hver aften og nygifte skal også herned og ha taget bryllupsbillede. Derudover har vi også været inde og se Water Puppet Show og et army-museum i Old Qauter. The water puppet show, var meget sjovt, der var en masse vietnamesisk musik og nogle sjove handlinger med forskellige dukker i vand og handlingen var heldigvis til at forstå. Army- museet var ikke så stort, men vi så nogle våben fra forskellige krige og der var også et stort udkigstårn, med en flot udsigt udover hele byen. Her var vietnameserne helt vilde med Katrine's lange lyse hår og ville have taget billeder med os, det var meget sjovt :)  

The Water Puppet show

Yderligere har vi været i forskellige shoppingcentre, vi har blandt andet været i Big C, som er et indkøbtcenter med 100 åbne kasser, Parkson shoppingcenter, som er et center med mærketøj, som vi kender, men også til priser som vi kender.

I søndags var vi også ude og bowle og det foregår næsten ligesom derhjemme, det var rigtig hyggeligt, men vi kunne sagtens øve os lidt mere på det hernede.

I dag har vi været ude og se vores afd. på Bach Mai .Vi startede på Mia's afd. intensiv, hvor en rigtig sød engelsktalende overlæge viste os rundt. Og her blev jeg positivt overrasket, de gik meget mere op i hygiejne end hvad jeg havde forventet. Der hang sprit på hver seng og de noterede også basis-observationer hver 3. time, som vi gør herhjemme og de er også normeret en til en på intensiv, men tilgengæld koster det også 1000-2000 dollars pr. dag at være indlagt, som de selv skal betale. 

På min afd. obstetrisk, fik vi også rundvisning af en engelsktalende læge, også de forhold lignede nogenlunde dem derhjemme. Her kan de fødende få vip-stuer, hvor de kun ligger 2 på hver stue, dette koster 900.000 vietnamesiske dong pr. dag = 250 kr pr.dag og ellers ligger de 3 eller 8 på hver stue, hvilket selvfølgelig koster mindre. Her så vi også føderstuerne og ventestuerne.

Vi fik desværre ikke set Katrine's afd. i dag, da hendes vejleder ikke var tilstede.

Ellers har vi erfaret, at drenge har højere status hernede, vi kan i hvert fald sagtens mærke forskel på, når vi går alene sammenlignet med da vi gik sammen med drengene, men vi vender os mere og mere til alle de nye ting for hver dag der går :)

Det må være alt for nu, hej hej :)

Mia og jeg foran Bach Mai