mandag den 30. april 2012

At være bleg og have former = rigdom i Vietnam, I like! :)

Så er vi så småt ved at have fundet os til rette i Vietnam og hverdagen er ved at få sin rytme. Men hold da op, hvor timerne/ dagene bare går hurtigt. Og nogle dage er det ingen gang fordi, vi laver de helt store ting, men ting tager bare tid i Hanoi.

Tirsdag
Efter praktik, som jeg skrev om sidst, tog vi ind til Old Quater, hvor Mia blev genforenet med sit dankort og hurtigt fik det i brug :)
Derefter gik vi hen til Miss Ly's bookingbureau  i Old quarter for at bestille rejse til Sapa mountain for weekenden. Vi bestilte en tur, hvor vi skal tage et sove-tog torsdag aften og er fremme fredag morgen, det tager ca. 10 timer. Fredag og lørdag skal vi vandre i bjerge, hvorefter vi tager hjem med sove-toget lørdag aften og er hejmme i lejligheden igen i løbet af søndagen. Vi gav ca. 550 kr hver og det er inklusiv mad. Denne tur glæder vi os meget til, da vi har hørt, at det skulle være et af de flotteste steder i Vietnam.  
Og til andre rejsende i Hanoi, er Miss Ly virkelig den sødeste dame og meget retfærdig, idet hun siger til os, hvis det er billigere at booke turene selv. Så vil klart anbefale jer, at tage ind til hende for at booke jeres ture rundt i Vietnam.   


Onsdag
Startede vi dagen på Bach Mai hospital, hvor vi var i praktik. Her overværede jeg 4 provokerede aborter, som alle var betinget af medicinske oversager pga.  infektioner. Men til forskel fra Danmark, bliver man ikke bedøvet i Vietnam. Her udvides cervix / livmoderhalsen med 10  metallignende strikkepinde i forskellige størrelser, som skiftevis føres ind i skeden, hvor de starter med den tyndeste. Når livmoderhalsen så er udvidet, skrabes fosteret ud, hvorefter kvinden får et stof, ligesom i danmark, som får placenta / moderkagen til at trække sig sammen igen.
Og jeg må sige, at jeg virkelig tager hatten af for de vietnamesiske kvinder, idet de stort set ikke siger en lyd under hele seancen! 

Efter praktik synes vi, at vi trængte til lidt afslapning og forkælelse, så vi tog til Spring Fragrance Spa, hvilket viste sig at være et super lækkert spa sted. Her fik jeg 60 minutters thai-massage, vokset ben + skuldre- og hovedbundmassage for ca. 205 kr.     



Vi sluttede onsdag aften af på Quan an Ngon, som er en restaurant som vi fik anbefalet af personalet på spa stedet. Det er en restaurant, hvor man bestiller alle mulige små retter, som personalet så henter til en og det var ret lækker mad vi fik her.

Torsdag
Bød på endnu en dag i praktikken, denne dag bød dog på 5 vaginale fødsler. Da det er dragens år i år i ifølge den kinesiske kalender, bliver der født flere børn end normalt, da dragens år = held / lykke. En vietnamesisk kvinde føder i gennemsnitlig 2, 7 børn og drenge er mest velsette, så derfor får kvinderne ikke oplyst kønnet i løbet af sin graviditet. 
Heller ikke under fødslen bliver kvinderne tilbudt smertestillende, som vi kender det, de bliver istedet tilbudt ilt, som kan tage toppen af smerterne. Og endnu en gang må jeg tilstå, at de vietnamesiske kvinder er seje, fordi de siger heller ikke meget under selve fødslen og det er ikke fordi de ikke har ondt, fordi det kan man se at de har. Men tror mere, at det er fordi, at der ikke blive taget hånd om deres smerter på samme måde, som vi er vant til, at der bliver gjort hjemme i Danmark. 

Ellers har jeg snakket lidt med de vietnamesiske studerende på hospitalet. De er meget interesseret i Danmark og vil MEGET gerne have taget billede sammen med mig, hvorefter de pointerer at jeg har samme høje og er ligeså bleg som dem!! hvilket de ser som noget positivt :)

Tordag aften valgte vi at tage ud til Sen, som drengene havde anbefalet til os. Det er et meget stort og MEGET flot spisested med den største buffet, jeg nogensinde har set. Den bød på alt lige fra snegle og larver til pølsehorn, kæmpe rejer, sushi, salat, ris, flere forskellige slags kød m.m. og synes faktisk at det er her, at vi har fået det bedste mad indtil videre for kun 100 kr inklusiv drikkelse.

Weekenden
I weekenden ville vi gerne have været i en nationalpark, men fordi hele Vietnam holder "national holiday" denne weekend, pga. at de blev erklæret uafhængige, har alt været booket. I stedet tog vi fredag ind og så universitetstemlet, som er Vietnams første universitet fra 1076. Det ligger i en rigtig smuk have og er et dejligt sted at tage hen, hvis man har brug for lidt fred og ro fra storbyens larm og koster kun ca 3 kr at komme ind :) 

Efter besøget på universitetet skulle Mia og Katrine klippes, så vi fandt en god frisør - More Hair hedder den, hvor håret grudigt blev vasket 2 gange, hvorefter det blev klippet og tørret samt glattet af 2 andre personer. Alt dette kostede kun ca. 90 kr.

Søndag stod vi tidligt op, fordi vi ville ind og se der hvor Ho  Chi Minh ligger balsameret, men da vi kom dertil, var der bare flere kilometers kø, så vi valgte at dette måtte vi komme tilbage og besøge en anden dag, Så vi så kun hans museum, hvor der var en statue af ham, samt en masse breve fra de forskellige krige. 
Bagefter tog vi índ til Old Qaurter, hvor vi fandt en rigtig god cafe med den bedste chokoladetærte :) den hed Joma bakery cafe, hvis andre skulle komme forbi.

Ellers brugte vi eftermiddagen på LIDT træning i lejligheden og sofahygge om aftenen med film.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar